Kostpolitik

Sund Kost Politik

Formålet med at lave en kostpolitik i børnehaven er, at vi, såvel personale som forældre, bliver
mere bevidste om kostens og måltidernes betydning for børnenes velbefindende og udvikling.

Målsætning
 
At give børnene sunde varierede kostvaner og sammen med forældrene sikre, at de får
dækket deres ernæringsmæssige behov.
 
At sikre, at den mad, vi serverer i børnehaven, har en høj kvalitet.
 
At arbejde bevidst med måltiderne og tilberedningen, som et pædagogisk redskab.
 
Forældreinddragelse
 
Da gode kostvaner er lige så vigtige i hjemmet, som i børnehaven, vil vi informere forældrene om
kostens betydning for børns trivsel og udvikling. Det kan for eksempel ske ved information på
forældremøder, foredrag med en fagperson, uddeling af pjecer, viderebringe idéer på spændende
opskrifter, som børnene kan lide osv.
 
Morgenmad

Vi anser morgenmåltidet for et meget vigtigt måltid, da det er altafgørende at få en god start på
dagen. Her tænkes såvel på det ernæringsmæssige som på stemningen omkring morgenmåltidet. Vi
gør morgenmåltidet til en rolig hyggestund, hvor der er tid til at sidde i fred og ro og snakke med
hinanden, modtage beskeder, eller sidde på skødet og vågne.
 
Børnehavens morgenmad består af Cornflakes, økologisk havregryn og økologisk mælk.
Hvis barnet skal spise morgenmad i børnehaven, er det børnehavens mad og ikke medbragt mad. Vi
ønsker ikke sukkerholdige morgenmadsprodukter (guldkorn, cocopops og lignende) i børnehaven.
 
Frokost

Frokost i Simmersted Fribørnehave består af medbragte madpakker.
Vi opfordrer forældrene til at give børnene varierede madpakker med masser af grovft brød og
grønt tilbehør. Vi mener ikke at søde sager såsom kage, kiks, slik, chokolade, sukkeryoghurt og
lignende hører hjemme i en frokostmadpakke.
Juice, kakaomælk, sodavand og saftevand skal ikke medbringes i børnehaven.
 
Eftermiddag

Børnene får frugt og vand hver eftermiddag. Nogen gange en fuldkornsbolle eller lign. til.
Maddage. Som minimum én gang om måneden har børnehaven en maddag, hvor vi sammen med børnene
tilbereder dagens frokost.
Det kan for eksempel være pitabrød m. salatbar, smør-selv-rugbrødsmadder med ”grønt” tilbehør
eller et varmt måltid.
Børnene forbereder måltidet sammen med de voksne.
 
Måltidet

Vi anser det for vigtigt at gøre måltiderne til en positiv oplevelse for børnene, da det fremmer deres
lyst til at spise maden, og også lysten til at smage ny mad. I forbindelse med måltider, er det vigtigt,
at de voksne er bevidste om deres rolle som modeller for børnene, så de lærer nogle fornuftige
spisevaner og normer for, hvordan man sidder ved bordet under måltidet. De voksne spiser frokost
sammen med børnene, og gør måltidet til en hyggelig stund, hvor der er tid til at snakke om dét, der
optager børnene.
Det hører også med til et måltid, at alle husker at vaske hænder, inden de sætter sig til bords og
bagefter.
 
Særlige hensyn

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at tage særlige hensyn til børns kost, hvis de lider af
eksempelvis allergi eller diabetes. Dette vil naturligvis blive gjort i videst muligt omfang, og
børnehaven vil i sådanne tilfælde hente råd og vejledning fra relevante fagpersoner, for eksempel
diætist og læge. Dog kan der, ved særlige krav om specielt brød, drikkelse mm., blive tale om, at
forældrene medbringer dette.
 
Børnefødselsdag (slik)

Når et barn har fødselsdag, vil vi gerne fejre det i børnehaven, og forældrene kan medbringe noget
spiseligt som børnene kan nyde. Det kan for eksempel være boller, kage, is, popcorn, pølsehorn,
kiks, frugt eller lignende efter forældrenes valg.
I det daglige har vi ikke slik i børnehaven, da vi finder det vigtigt, at børnene ikke vænnes til at
spise slik og andre søde sager hver dag. Dog kan det, i forbindelse med en børnefødselsdag, ske at
barnet har slik med til uddeling. I dét tilfælde gør vi opmærksom på, at det absolut skal være i en
begrænset mængde og at al slik som medbringes til uddeling, spises i det tidsrum hvor vi fejre
fødselsdagsbarnet.
 
Drikkelse
 
I det daglige er der mulighed for at drikke økologisk mælk og vand til morgenmad og frokost i
børnehaven. Til vores frugtmåltid om eftermiddagen serveres der vand.
Kun ved særlige lejligheder, eksempelvis fødselsdage, sommerfest mm., serveres der saftevand.
Indkøb
 
Vi tilstræber at bruge årstidens råvarer. Vi bruger økologiske og/eller lokale råvarer i det omfang
økonomien tillader det forstået af forældrene. Hvis der er spørgsmål
eller andre uklarheder kan børnehavens leder kontaktes.