Seksualpolitik
Normal seksualitet hos børn
Børns seksualitet er langt mere legende og diffus end voksnes seksualitet. Barnet ved ikke,
at de seksuelle fornemmelser har noget med seksualitet at gøre. Det er bare endnu en
sanseoplevelse, og børns lystfølelser er mindre knyttet til kønsorganerne og har ikke
ophidselse og tilfredsstillelse som mål.
Barnlig seksualitet handler meget om at udforske kroppen og forskellene på kønnene, når
børnene opdager, at nogle lege kilder i maven og giver røde kinder, selvom børnene ikke
endnu ved hvorfor, at nogle bestemte handlinger er særlig pirrende.
Kilder: ”Må vi lege doktor” af Anna Louise Stevnshøj , ”Børns seksualitet- og unges” af Else Munk i psyke Logos 1999
Normal seksuel adfærd for 3 – 7 årige.
Leger rollelege med ”seksuelt” indhold som f.eks. doktorlege, hvor man undersøger
hinanden og tager temperatur på hinanden, far-mor og børn lege hvor mor og far boller.
Stimulerer sig selv ved at røre ved kønsorganerne eller ved at gnide sig imod møblerne
med videre. Barnet ved, hvad det gør, og man kan tale om det.
Undersøger, kigger på og piller ved egne og andres kroppe.
Viser sig frem for voksne og for hinanden.
Bliver bevidste om at ”numselege” er private.
Bruger frække ord og fortæller frække vittigheder og forstår, at emnet er spændende.
Kan finde på at udfordre eller lokke andre børn til at vise deres kønsdele.
Kan være tiltrukket/ frastødt af det modsatte køn.
Kysser og holder i hånd.
Spørger om køn og sex.
Kan prøve at putte ting ind i hinanden (fingre, tusser, klaskugler, bær e.l.). Denne aktivitet
er normal, men børnene skal taktfuldt standses og forklares, at de ikke må, da det kan give
infektion og rifter.
Kan eksperimentere med kønsidentitet, hvis man er en pige og gerne vil være en dreng –
og omvendt.
Seksuelle lege er okay, når
De børn der deltager, er ligeværdige i alder, status og intellekt og typisk venner, der leger
sammen i øvrigt.
Legen er frivillig for alle parter, og alle bidrager til legens design og forløb.
Legen foregår i glad, spontan og nysgerrig atmosfære.
Børnene er diskrete omkring legen i forhold til de voksne uden at blive overvældede angste
eller vrede, hvis voksne bryder ind.
Kilder: ”Må vi lege doktor” af Anna Louise Stevnshøj
Simmersted Fribørnehaves ramme
Vi anerkender børns seksuelle adfærd og at de leger seksuelle lege med hinanden. Vi er
opmærksomme på, at alle børnene trives, og at der ikke er nogen børn som føler sig krænket, over
at blive inddraget i en seksuel leg imod deres vilje. Hvis der opstår situationer, som ligger udenfor
vores accept ramme, taler vi med børnene om det. Hvad der er i orden her i børnehaven, og hvad
der ikke er i orden.
Vi har den holdning at børnene skal beholde tøj på kroppen (undertøj eller badetøj), i alle
aktiviteter og lege, imens de er i børnehavens regi, som vi betragter som ”det offentlige rum”.
Når vi oplever at børnene har taget alt tøjet af, eller har afvigende seksuel adfærd, giver vi
børnene instrukser i forhold til problematikken. Vi er altid meget opmærksomme på, at tale til
barnet/ børnene, så de føler sig anerkendt, og ikke kommer til at føle skyld/ skam over deres
handling.