Tilsyn i Vuggestue og Børnehave
Pædagogisk tilsyn i Haderslev Kommune
I Haderslev Kommunes privatinstitutioner og puljeordninger fører vi tilsyn jf. lovgivningen
med den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøet.
Vi gør det for at skabe den højeste
pædagogiske kvalitet og lige muligheder for trivsel, udvikling, læring og dannelse for alle
børn.
Det formaliserede pædagogiske tilsyn gennemføres i en 2-årig periode af
pædagogiske konsulenter fra dagtilbudsforvaltningen der har indsigt i den pædagogiske
praksis.
Med tilsynet kontrollerer vi, om noget i den pædagogiske praksis giver anledning til
bekymring eller ej. Samtidig er tilsynet med til at sikre kontinuerlig udvikling af kvaliteten i
den pædagogiske praksis.
På baggrund af tilsynets konklusioner vurderes det efterfølgende om den observerede
pædagogiske praksis med fordel kan fastholdes, justeres, eller om der skal en ny indsats
til.
Forskning viser, at et godt læringsmiljø i daginstitutionen fremmer børnenes trivsel,
sundhed, udvikling og læring.
Et godt læringsmiljø har ikke alene betydning for børnenes
tid i dagtilbuddet, men også for hvor godt børnene klarer sig senere i livet.
Derfor kigger vi ved vores tilsyn ikke på det enkelte individ men på læringsmiljøet som
helhed.
Pædagogisk tilsyn i Simmersted fribørnehave
Der er udført anmeldt pædagogisk tilsyn i Simmersted Fribørnehave
Dato og tidsrum for observation:
Den 30 oktober 2025
Tilsynet er udført af: Pædagogisk konsulent Christina Meilandt.
Tilsynets samlede vurdering:
Med udgangspunkt i data, observationer og dialoger med børn og personale finder
tilsynet ikke anledning til bekymring.
Der er generelt en tydelig pædagogisk retning, og den pædagogiske praksis lever på de
fleste områder op til forventelig praksis på området i forhold til gældende lovgivning,
politikker og strategier.
Tilsynet vurderer, at der arbejdes målrettet med at skabe læringsmiljøer, der fremmer alle
børns trivsel, læring, udvikling, dannelse og deltagelsesmulighed i fællesskaber.
Det ses ikke tydeligt omsat i hele den pædagogiske praksis og er ikke alle steder en del af den
pædagogiske organisering og planlægning.
Styrkeområder det anbefales at arbejde på at fastholde:
Pædagogisk personale er tilgængelige og i kontakt med børnene.
Børns mulighed for medbestemmelse i de æstetiske læreprocesser.
Områder der skal videreudvikles på:
Pædagogisk personales positionering og organisering i læringsmiljøet.
Fælles retning i overgangene.
Pædagogisk personales deltagelse i voksen og børneinitierede lege.
Tilsynet er lovpligtigt og afsluttes med en rapport.