Tilsynsrapport 2025 / 2026

1. Skolens navn og skolekode

Skolekode: 510006
Skolens navn: Simmersted Friskole

1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Søren Faaborg Skousen

2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg samt i hvilke klasser og fag, tilsynet har overværet undervisningen, på de enkelte datoer.
Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

Dato Klasse Fag Fagområde Tilsynsførende
09-01-2026

1. klasse, 2.
klasse, 3. klasse, 4. klasse 5. klasse 6. klasse.

Praktisk musisk uge – Praktiske/musiske fag
Søren Faaborg Skousen

21-01-2026

0. klasse Dansk Humanistiske fag Søren  Faaborg Skousen

21-01-2026 2. klasse Dansk Humanistiske fag Søren Faaborg Skousen
21-01-2026 3. klasse Dansk Humanistiske fag Søren Faaborg Skousen
21-01-2026 1. klasse Matematik Naturfag Søren Faaborg Skousen
21-01-2026 2. klasse Religion Humanistiske fag Søren Faaborg Skousen
21-01-2026 3. klasse Religion Humanistiske fag Søren Faaborg Skousen

11-03-2026 5. klasse Historie Humanistiske fag Søren Faaborg Skousen
11-03-2026 4. klasse Natur og teknik Naturfag Søren Faaborg Skousen
11-03-2026 0. klasse dansk Humanistiske fag Søren Faaborg Skousen
11-03-2026 5. klasse Dansk Humanistiske fag Søren Faaborg Skousen
11-03-2026 6. klasse Dansk Humanistiske fag Søren Faaborg Skousen

24-03-2026 5. klasse Tysk Humanistiske fag Søren Faaborg Skousen
24-03-2026 4. klasse Engelsk Humanistiske fag Søren Faaborg Skousen

2.1 Beskrivelse af tilsynsbesøg
Skoleårets tilsyn for 2025 – 2026 er nu afsluttet.
Skoleårets tilsyn påbegyndte med et formøde med skolelederen på Simmersted Friskole, hvor rammen blev
drøftet og planlagt, og samtidig blev der udført samtaler om skolens rammer og nye tiltag.
I skoleåret er der udført tilsyn i både en praktisk musisk uge, samt i 3 forskellige skoledage.
Som udgangspunkt bliver der både udført tilsyn i undervisningen, og i de forskellige pauser. Yderligere er der
udført uformelle snakke med lærere og elever om de forskellige fag, og om skolen generelt. På den måde får den tilsynsførende et indtryk af, hvorledes skolens rammer er, og hele dens praksis, samt om hvordan det enkelte fag foregår. Metoden er deltagerobservation, hvor der både udføres observation af aktiviteter og interaktioner i undervisningen, og samtidig deltager den tilsynsførende i undervisningen, samt har samtaler med deltagere.
Der er foretaget tilsyn i de relevante fag, og der er foretaget tilsyn på tværs af de forskellige klassetrin, for at få et godt indtryk af skolens praksis i både indskolingen og mellemtrinnet.
Udover at fokusere på om målene og undervisningen på friskolen rent faktisk svarer til folkeskolens fællesmål, er der ligeledes fokus på at der foregår differentiering i undervisningen, og at elever med særlige behov imødegås.
Slutteligt fokuseres der på, om fællesskaberne bidrager til læring, hvor praksis, fællesskab, identitet, og mening imødegås i undervisningen.

3. Foregår undervisningen udelukkende på dansk i alle fag, sprogfag undtaget?

Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 2,

stk. 3 er undervisningssproget i en fri grundskole dansk, dog er undervisningssproget i de tyske mindretalsskoler tysk. § 6 a Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale,
dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet
undervisningssprog end dansk.

4. Står undervisningen inden for det humanistiske fagområde mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

4.1 Uddybning
Uddybning af de humanistiske fag.
Der er foretaget forskellige tilsyn af humanistiske fag, hvor dansk, historie, religion tysk, og engelsk er blevet
observeret. Undervisningen er blevet tilset på forskellige klassetrin, hvor der generelt bliver anvendt grundbøger svarende til det enkelte klassetrins niveau, og dermed sikrer det at klasserne kommer omkring det relevante indhold, som de skal. Lærerne er gode til, at vejlede og instruere eleverne, således at eleverne støttes bedst muligt på hver deres niveau.
I indskolingen bliver der blandt andet undervist i boganmeldelse, hvor de får de første færdigheder i hvordan man vurderer litteratur. Her observerede jeg blandt andet en klasse, hvor eleverne skulle læse en bog, og skulle herefter diskutere titlen, antallet af siderne og deres egen personlige vurdering. Ifølge fælles mål skal man blandt andet i indskolingen kunne se, at eleven kan samtale om teksters bud skaber (Fællesmål, EMU)
Når man ser på årsplanen for indskolingen, handler det om følgende for 2. klasse:
Der arbejdes i løbet af året med personkarakteristik, læsning af fagtekster, billede analyse, virkemidler, og læsning af litteratur.
Ifølge fælles mål handler det blandt andet om fortolkning, hvor eleven skal kunne forholde sig til velkendte temaer
gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.
Derfor er det ud fra tilsynets vurdering, at årets undervisning dækker generelt godt iht. fælles mål, hvor man
kommer godt omkring de forskellige elementer, der kræves. I observationerne så tilsynet flere eksempler på, at eleverne var i processer, og dialog om forskellige slags litteratur, som passede til niveauet, som der kræves på det enkelte klassetrin. Desuden så tilsynet, at klasserne både arbejdede med ældre og nyere litteratur, som ligeledes er et krav i fælles mål.

I mellemtrinnet blev der i en time arbejdet med grammatik, hvor der blev fokuseret på udsangsordene i ”lægge/ligge”, I/i, sætte/sidde. Her drøftdee eleverne, hvorledes reglerne gælder for de forskellige ordpar.
Herefter skulle de arbejde i grammatikbøger, hvor de enkelte ordpar skulle indsættes.
Gennem processen er der et godt fokus, hvor alle eleverne arbejder rigtig godt. Ved plenumsnakken er alle godt deltagende. Herefter er der quiz og byt øvelse, hvor eleverne indbyrdes tester hinandens viden i en aktiv øvelse.
Til sidst skal eleverne i en stavebattle, hvor eleverne skal konkurrere i, hvor gode de er til at stave.
Der er en god energi rummet, og alle er godt med i de forskellige øvelser, som på hver deres måde er relevant for dagens fokus.
Det stemmer godt overens med fællesmål, hvor der blandt andet står følgende: Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i fagtekster. (Fælles mål, EMU)
Her kan blandt andet ses i fælles mål, at overordnet set ved fortolkning handler det om: ”Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk under søgelse af litteratur og andre æstetiske tekster”. (Fællesmål, EMU)

Tilsynet har observeret sprogfagene tysk og engelsk hvor der er blandt andet er observeret, at det foregår på det relevante sprog. Lærerne er rigtig gode til, at fastholde eleverne i at tale sproget. Derudover bliver der lavet flere øvelser, hvor eleverne får talt om emnerne og får trænet grammatik. Ud fra årsplanerne og observationerne bliver eleverne undervist på en måde hvad der normalvis kræves i folkeskolen.

Der er ligeledes blevet observeret i undervisningen i historie og religion/kristendom. Eleverne skal her
fordybe sig i de relevante tidsperioder og religionsretninger. Der er blevet observeret at lærerne er gode tilat få eleverne til at perspektivere det til deres
samtid. Ud fra årsplanerne og observationerne lever de to fag op til, hvad der normalvis kræves i folkeskolen.
Tilsynet vurderer derfor, at de humanistiske fag på skolen undervises på en måde, som der kræves i folkeskolen.
Det er vurderet ud fra årsplaner og observationer. undervises at der undervises generelt indenfor det, som der
kræves.

5. Står undervisningen inden for det naturfaglige fagområde mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen?

Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

5.1 Uddybning
Dette års tilsyn har haft fokus på matematik, hvor der har været tilset undervisning og årsplaner på forskellige
klassetrin. Her opleves der undervisning, hvor der er varieret undervisning med et godt fokus i timerne, og med lærere, som støtter eleverne rigtig godt, når eleverne har brug for det.
Der veksles her med praktiske øvelser og mere klassiske regneøvelser, hvilket formentligt støtter eleverne på
forskellige niveauer. Der veksles mellem onlineformatet og fysisk formatet, hvilket bidrager til at eleverne har
mulighed for at lære på forskellige måder. Der bliver arbejdet i plenum, hvis der er brug for det. Når eleverne
arbejder individuelt er lærerne generelt gode til at støtte og hjælpe, når en elev har brug for det. Blandt andet har der været undervisning på mellemtrinnet, hvor eleverne skulle undersøge, hvorledes de kunne finde et
regnestykkes resultat. Her viste det sig at eleverne meget fint selv fandt frem til det det rette resultat, og dermed fik erfaringer med, hvordan man finder frem til et resultat, hvor der er regneregler, og hvordan regnereglerne skal forstås i praksis.
Ifølge fælles mål skal eleverne udvikle egne strategier i regneprocesser, hvilket følgende illustrerer: ”Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrøren de
hverdagsøkonomi.” (Fællesmål, EMU) Yderligere står følgende i fælles mål: Eleven har viden om enkle
ræsonnementer knyttet til undersøgende arbejde, herunder undersøgende arbejde med digitale værktøjer.
(Fælles mål EMU)

I årsplanen kan man se at ved mellemtrinnet skal eleverne arbejde med generelt de matematiske kompetencer,
tal og algebra, geometri og måling, statistik og sandsynlighed, Problembehandling, modellering, og ræsonnement, repræsentation og matematiske symboler, samt kommunikation og hjælpemidler.
Når man ser på fælles mål, dækker det målene rigtig godt. Blandt andet kan man se følgende mål: Eleven kan
undersøge tilfældighed og chance størrelser gennem eksperimenter.
Yderligere står der følgende: eleven har viden om enkle ræsonnementer knyttet til undersøgende arbejde,
herunder leven har viden om enkle ræsonnementer, herunder undersøgende arbejde med digitale værktøjer.
Dette indikerer, samt de øvrige observationer og notater, at skolens undervisningen inden for det naturfaglige
område står mål med fælles mål. Dette vises både i undervisningen og i årsplanerne. Der vurderes at årets
undervisning er rettet imod fælles mål, hvor indholdet er relevant og varieret iht. hvad der kræves i målene.

6. Står undervisningen inden for det praktisk-musiske fagområde mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

6.1 Uddybning
Der har været fokus på det praktisk musiske område, hvor der blandt andet har været tilsyn i den praktisk musiske uge. Her var der varierende undervisningstemaer, som passede til forskellige niveauer og fag. Blandt blev der observeret Yoga, hvor eleverne var meget koncentrerede og indlevede sig rigtig godt ind i aktiviteten. Der er blandt andet en del bevægelser og kropstillinger, som antageligvis bidrager til en bevidsthed om kroppen.

På mellmetrinnet skal der arbejdes med madretter , som skal laves i løbet af foråret. Slutteligt var der nytårstaffel, hvor eleverne kunne se og opleve et produkt, som de selv havde været med til at udvikle.

Hvis man kigger på årsplanen for idræt, så kan kan man se, at årets plan foregår med slagspil, beach kids volley,
ateltik, håndbold, floorball, cirkeltræning, akrobatik, Goldball, badminton, forvandlingsbold, fodbold og Cricket.
Ifølge fælles mål skal eleverne igennem forskellige idrætsgrene, og dermed lære om kropsbevidshed på forskellige måder. Et overordnet mål fra idræt indikerer, at skolen imødegår fælles mål fint. Det lyder følgende: Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i
forskellige idrætter: (Fælles mål) Dette bidrager blandt andet den praktisk musiske uge til, hvor eleverne
arbejder med bevægelse, og kreativitet. Dette ses i årsplanerne, og hvor man generelt kan man se at dette dækker samtlige klasser, hvilket indikerer at skolen lever op til, hvad der normalvis skal kræves i idræt i fællesmål.

7. Står elevernes standpunkt i dansk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

8. Står elevernes standpunkt i matematik mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen?

Ja

9. Står elevernes standpunkt i engelsk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

10. Fører skolen til prøve i historie?

Nej

10.1 Årsag
Skole uden overbygning

11. Står skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

11.1 Uddybning
Se ovenstående.

12. Forbereder skolen efter sit formål og i hele sit virke eleverne til at leve i et samfund som
det danske med frihed og folkestyre?

Ja

12.1 Uddybning
Der vurderes at skolen forbereder eleverne til et samfund med frihed og folkestyre, da der
generelt i undervisning bliver udført dialogisk undervisning, hvor eleverne i høj grad inddrages.
Desuden er eleverne medbestemmende i klasseregler, og skolerammer, hvilket tilsynet så flere
eksempler på. Der er generelt en stor stor respekt imellem elever og lærere, og man kan tydelig mærke
at eleverne er trygge. Elever og lærere har et godt samspil med hinanden, hvor der bliver holdt øje med alle
i alle sammenhænge.

13. Udvikler og styrker skolen elevernes demokratiske dannelse?

Ja

13.1 Uddybning
Se ovenstående

14. Udvikler og styrker skolen elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende frihedsog
menneskerettigheder?

Ja

14.1 Uddybning
Se ovenstående.

15. Benytter skolen kønsopdelte aktiviteter i undervisningen?

Ja

15.1 Uddybning
Der er blandt andet badning efter idræt, der er opdelt i køn.

16. Arbejder skolen løbende med at sikre kønsligestilling på skolen?

Ja

16.1 Uddybning

Der arbejdes med at blande eleverne mellem hinanden dreng/pige. Blandt andet ved legemakkere i frikvarteret, siddepladser i klassen og gruppearbejde samt hold ved boldspil eller fælles lege.

17 Har skolens elever dannet elevråd eller varetager eleverne på anden demokratisk måde
deres fælles interesser vedrørende skolen?

Ja

17.1 Uddybning
Skolen har et elevråd som mødes ca. 1 gang om måneden, hvor de tager beslutninger på demokratisk vis. De er ligeledes valgt ind på demokratisk vis.
Derudover vælger en klasse hver uge på demokratisk vis ugens sang som der synges til morgensamling.

19 Har skolen en praksis, der understøtter, at de ansatte efterlever deres skærpede
underretningspligt, fx ved at have beskrevne procedurer?

Ja

19.1 Uddybning
Ved fravær højere end 15% underretter skolen kommunen. Der er 2 udvalgte medarbejdere der holder styr på at tjekke fraværsprocenten hos eleverne.
Forældrene oplyses om underretningen inden vi laver den.
Forældrene oplyses ligeledes til 1. skoledag hvert skoleår om vores skærpede underretningspligt, hvor for højt
fravær er en af dem.
Vi arbejder i fællesskab med underretninger på et enkelt barn i forbindelse med mistrivsel. Her drøftes de enkle børn til vores lærermøder. Er det akut handler vi hurtigt ved at drøfte sagen med sin leder,
hvorefter der besluttes om der skal underrettes.

Skolens A-Å er opdateret med underretning ved for højt fravær samt vores skærpet underretningspligt som skole og pædagogisk personale. Skolens A-Å er tilgængelig på vores hjemmeside.

20 Sikrer skolen, at de ansatte ved, at den skærpede underretningspligt er personlig?

Ja

20.1 Uddybning
Ja – den enkle lærer underretter via brug af MitID

21. Donationer
Har skolen i det foregående regnskabsår modtaget en eller flere donationer som tilsammen
overstiger 20.000 kr. eksklusive moms fra samme donator?

Nej

22. Tilsynets sammenfatning

Tilsynet vurderer at Simmersted friskole i høj grad lever op til, hvad der normalvis kan kræves for at leve op til
fælles mål. Der er tydelige planer for, hvorledes eleverne skal arbejde i løbet af året, og der er et godt niveau på de forskellige klassetrin. Selve miljøet på skolen virker meget sundt og dermed trygt. Der er altid en god stemning på
skolen, og der bliver taget hånd om elever, som har brug for omsorg eller hjælp. Det er et miljø, som støtter alle målgrupper på en god måde, og tilsynet vurderer at der bliver udført differentieret undervisning, hvor forskellige elever med forskellige behov bliver mødt på bedst mulige måde. Lærerne er opmærksomme på den enkelte, og der bliver ageret, når der er brug for det. Hvis en elev har brug for ekstra hjælp, er lærerne gode til at opfange det.
Fællesskabet er rigtig godt, hvor det nye tiltag med “fælles spisning” i høj grad kvalificerer og højner fællesskabet.
Der opleves at lærere og elever har meget gavn af at mødes til en fælles spisning, hvor der bliver hygget og
snakket indbyrdes. Tilsynet vurderer, at det ligeledes bruges rigtig godt pædagogisk, hvor lærerne blandt andet kan bruge denne begivenhed til at udvikle relationerne til eleverne, hvor det er nødvendigt. Det er tydeligt at eleverne også nyder denne seance, hvilket de også giver udtryk for. Generelt tyder det på, at der en god og tryg hverdag, hvor eleverne og lærerne udover undervisningen har flere gode fællesskabsstunder. Dette indbefatter blandt andet morgensang, gåture, og Yoga, samt frikvarters pauser. Disse begivenheder virker ligeledes til at fungere og til at styrke fællesskabet. Tilsynets vurdering er, at udover at skolen lever op til fælles mål, så bidrager skolen også til at der er en god sammenhæng mellem praksis, fællesskab, identitet og mening, således at der er rigtig gode muligheder for læring.