Cykellinjen
Vi skaber muligheden for at starte dagen ud på den bedste måde man kan drømme om hvis man er optaget af at cykle.
Med en erfaren rytter bliver man guidet afsted og lært gode brugbare teknikker i processen.
Cykelholdet har udgangspunkt fra Vojens, hvor mødestedet vil være omkring hallerne.
Efter endt træning er der mulighed for at bade i ishockeyhallen. SimFri bussen afhenter herfra og kører i samlet flok til Simmersted, hvor man mødes med de øvrige linjer og kammerater til fælles morgenmad inden skoledagen for alvor går igang.
Udover de 2 morgentider hvor man cykler, er der en motorik og styrketræning på ugens skoleskema, yoga om onsdagen og den obligatoriske idrætsundervisning.
Der er derudover en fuld kostpakke med inklusiv, hvor der tages højde for sultne sportsfolk.
Vi er enormt stolte af at kunne tilbyde sund og varieret kost hos os hele dagen.
Vores egen kok Rikke sørger for at der om formiddagen er hjemmebagt brød og friskskåret økologisk frugt og grønt til alle klasser.
Fra kl. 11.15 mødes vi alle i vores spisesal og spiser et dejligt frokostmåltid i fællesskab.
Der sendes hver uge en menu ud for ugens retter.
Skolemaden er en del af den nationale forsøgsordning som løber indtil 2029.
Skolemaden er allerede en stor succes hos os, hvor grænser flyttes og fællesskab og sunde vaner dyrkes