Årsplan

0. klasse dansk

ÅRSPLAN FOR DANSK I 0. KLASSE 2025-2026
De overordnede mål for 0. klasse på SimFri:
– Undervisningen i 0. klasse bliver tilrettelagt, så børnene opnår både faglige og sociale færdigheder.
– 0. klasse skal give eleverne mulighed for at blive fortrolige med skolen og skabe fundamentet for den videre skolegang.
– Der bliver taget udgangspunkt i elevernes forudsætninger og trygge rammer skabes for dem i den ”nye verden”.
– Tilgangen til undervisningen i 0. klasse er ved hjælp af læringsaktiviteterne i eksperimenterende, undersøgende og legende aktiviteter. Læring gennem leg har en central rolle, både i projektuger og i den daglige undervisning.
– Fokus er udvikling af børnenes nysgerrighed, lyst og motivation for at lære.
– Derudover er der stor fokus på klassens indbyrdes fællesskab og klassekultur.
Vi arbejder ud fra et læringssyn hvor:
– Målene for undervisningen er synlig for eleverne, og der følges op på dem.
– Eleverne får aktiv erfaring med at anvende viden og værktøjer.
– Eleverne bliver bevidste om egne læreprocesser, har medbestemmelse og tør at tage ansvar.
Struktur i 0. klasse:
– Der er fokus på en fast daglig struktur, hvor vi sammen starter dagen op ved at gennemgå dagens program. Derudover er der fokus på generel visuel understøttelse.
– Vi bruger hjernepauser i løbet af undervisningen, da det oplevedes at eleverne herved har større forudsætninger for, at modtage læring og fastholde koncentrationen.
– I 0. klasse bruger vi et ‘makkersystem’ (cooperative learning). Det betyder at alle prøver at sidde ved siden af alle (først en dag ad gangen, herefter på ugentlig basis)
Det gør vi fordi:
– Alle har mulighed for at skabe gode erfaringer med hinanden, hvilket fremmer klassens fællesskab, samt elevernes individuelle trivsel og tryghed.
– Underviserne får hurtigt et øje for hvilke makkerpar, der er gode samarbejdspartnere, samt hvilke makkerpar, der har brug for støtte fra de voksne.
– Det giver børnene en tryghed, at de ikke selv skal navigere i at finde samarbejdspartnere til gruppearbejde/lege.
– Eleverne får styrket evnen til, at samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere.
– De elever der er fagligt udfordret får succesoplevelser, når de sammen med deres makker lykkedes med opgaverne. Samtidig er det nemmere at ‘fejle’ i en opgave når man er to der samarbejder om dem.
– Eleverne vil givetvis opfordre hinanden til at deltage, da der ganske enkelt er brug for en makker til de forskellige opgaver. Dette vil formentlig fremme motivationen for dem, der synes det er svært.
Kommunikation til/inddragelse af forældre:
– Foruden årsplanerne, vil der på intra være adgang til ugeplaner. I ugeplanerne kan forældrene se hvad der skal ske i forskellige fag og dage. Det er også i ugeplanen, der kan stå ting der skal medbringes, laves hjemme mm.
– Når det giver mening vil der blive sendt et ugebrev til forældrene. Det kan bl.a. være ved særlige begivenheder eller når der skiftes til et nyt forløb jf. årsplanerne.
– Der afholdes forældremøder og arrangementer på skolen.
– Der afholdes skole/hjem samtaler to gange årligt.
– Eleverne vil under nogle af forløbene få opgaver med hjem, som skal udfyldes i samarbejde med forældrene. Det opleves, at have stor betydning for elevernes læring, når forældrene er inddraget i deres faglige virke og dermed også i deres dagligdag på skolen.
Uge
Forløb
Færdigheds- og vidensmål
33-35
Opstart i børnehaveklassen Delforløb: Tegne
Formålet med dette forløb er, at eleverne med afsæt i noget de kender fra børnehaven (tegne) får ro til at:
– Blive fortrolig med skoledagens struktur
– Lære regler og rammer i klassen, frikvarterer, morgensamling mm.
– Blive fortrolig i deres relationer med både børn og voksne
– Lære konceptet; lektier
– Øve koncentration ift. at holde og bevidst styre blyanten, tegne indenfor stregerne mm., som er væsentlige færdigheder, når der senere skal indkodes (skrive)
36-37
Opstart i børnehaveklassen Delforløb: Remser
Som ovenstående er dette forløb designet således at eleverne oplever, at der er stor fokus på, at alle bliver fortrolige med at gå i skole, mens det faglige er noget de er bekendt med fra tidligere i børnehaven eller i hjemmet. Derudover er arbejdet med remser væsentligt, da eleverne her får kendskab til sprogets rytme og ordlydssammenhænge. Arbejdet med rytmer gavner påviseligt elevernes forudsætninger for at lære at indkode (skrive) og afkode (læse).
38-40
Forløb om mundmotorik og det rigtige skrivegreb
Målet med forløbet ang. mundmotorik er, at give eleverne forudsætning for at kunne udføre, mærke og beskrive det der foregår i taleorganerne, når der skal udtales ord. Derudover giver forløbet os, et fælles sprog for hvordan munden er formet, hvor tungen er placeret osv., når vi skal samarbejde om lydene i bogstaver og ord. Målet med forløbet ang. det rigtige skrivegreb, er at eleverne bliver bevidste om hvordan de holder på blyanten. Vi lærer at fingrene har forskellige formål og placeringer og hvorfor det er vigtigt at holde rigtigt på blyanten.
41
Sundhedsuge
42
Efterårsferie
43-45
Forløb om lyde
Eleverne bliver øvet i at rette deres opmærksomhed mod en bestemt lyd, samt at sortere uvæsentlige lyde fra. De får trænet deres evne til at fastholde en lyd i deres bevidsthed, samt at have fokus på lydens egenskaber. Disse færdigheder er vigtige som fundament for den senere bogstavsindlæring. I dette forløb får eleverne også viden om
læseretning og tekstopbygning, samt det at koble bestemte lyde til bestemte mønstre, som når vi læser og skriver.
46
Projektuge
47-50
Rimeforløb (og lidt julehygge)
Formålet med dette forløb er, at træne elevernes fonologiske opmærksomhed på ordene, altså at vække fonembevidstheden. I dette forløb får eleverne viden om, at ord kan have en lydmæssig sammenhæng, foruden sammenhæng gennem ordenes betydning. Elevernes evne til at rime, gavner dem på sigt, når der skal læres at læse. I dette forløb øves eleverne i at tale højt og tydeligt. En egenskab der senere vil hjælpe dem når der fx. skal inddeles ord i stavelser.
51-1
Juleferie
2-4
Forløb om sætninger og tekstopbygning
For senere at få succes med at læse og skrive, er det væsentligt at eleverne har viden om hvordan en tekst er bygget op. I dette forløb lærer eleverne: – Forskellene på ord, sætninger og tegn – Hvad en sætning består af – Hvilken retning vi læser og hvor en tekst starter – Inddele ord med mellemrum, både når der indkodes (skrive) og afkodes (læse) – Hvad der adskiller sætningerne og at en sætning godt kan fortsætte nede i næste linje – Forskelle på korte og lange ord Det er vigtigt at eleverne lærer forskelle på ord og sætninger, når der i næste forløb skal inddeles i stavelser.
5-6
Teateruger
7
Vinterferie
8-11
Forløb om stavelser
I dette forløb lærer eleverne at
inddele ord i stavelser og er derved et skridt længere i deres fonologiske bevidsthed. Eleverne lærer at lytte sig frem til rytmen og lydene i ordene og bruger denne viden til, at inddele ordene i mindre og mere overskuelige bidder. Denne øvelse gør det mere overskueligt for eleverne at lære at læse og skrive. Eleverne får i dette forløb også viden om forskellene på konsonanter og vokaler.
12-13
Bogstavindlæring
Målet med dette forløb er, at lære børnene om bogstaverne og alfabetet, således at alle kan sammenholde bogstavets navn og lyd med dets form (grafem). Vi bruger håndfonemer, figurer og remser til at indlære bogstaverne. Eleverne skal i løbet af dette forløb kunne skrive alle bogstaverne – dette er opstartet løbende gennem de andre forløb.
14
Påskeferie
14-16
Bogstavindlæring
17-19
Forløb om forlyde
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer at blive opmærksomme på og kan udskille en enkelt lyd i et ord. De lærer at forlyden svarer til det første bogstav i ordets lydrette gengivelse.
Der er dannet basis for at nogle af eleverne begynder at skrive lydrette ord.
20
Fælles lejrskole
21-23
Forløb om trylleord
I dette forløb, er der fokus på trylleord, som forståes som et ord, der ved hjælp af en ny forlyd bliver tryllet om til et andet ord, med en anden betydning eks.; S+AND=SAND. Herigennem øgedes elevernes forståelse for at
bogstaverne danner lydmasser og de får nemmere ved at høre hvilke ord bogstavernes lyde danner.
24-26
Lydering
Eleverne begynder at sætte bogstavernes lyde sammen til ord, både når der skal læses og skrives.
Planen er lavet med forbehold for ændringer.
Pernille Jensen & Sara Andreasen