Solbeskyttelse
Solbeskyttelse i dagtilbud
Ingen børn bør kunne blive solskoldet når de er i dagtilbud. Derfor skal børn i dagtilbud beskyttes mod
solen, når uv-indekset er 3 eller mere. I Danmark er det typisk i månederne fra april til september.
Skygge
Dagtilbuddene skal sørge for skyggemuligheder, når børnene er uden for i solen. Legepladsen bør indrettes,
så børnene kan lege i skyggen, f.eks. ved at plante træer og sætte solsejl eller parasoller op på områder
hvor børnene leger mest.
Søg indendørs eller søg skygge, når solens stråler er skarpest mellem 12 og 15, når uv-indekset er over 3.
Tøj og solhat
Tildækning af huden med tøj og solhat er rigtig god beskyttelse mod uv-stråling. Bed forældrene om at give
børnene let tøj på hjemmefra, som mindst går til knæ og albuer, samt en bredskygget solhat.
sig anerkendt, og ikke kommer til at føle skyld/ skam over deres
Solcreme
Når uv-indekset er 3 eller mere, bør børnene smøres med solcreme, der hvor tøj ikke dækker huden.
Børnene skal smøres i rigelig mængde solcreme. En god tommelfingerregel er: En god børnehåndfuld
solcreme til én hel barnekrop (20 ml). Det anbefales at vælge en svanemærket og allergimærket solcreme
med mindst beskyttelsesfaktor 30.
Det anbefales, at børnene smøres med solcreme af forældrene, inden de møder i dagtilbud. Pædagogerne
bør sikre sig, at børnene er smurt, inden man går ud. Børn, der har svedt meget eller badet, bør smøres
igen af personalet senere på dagen.
Særligt udsatte børn
Børn, der er særligt lyse i huden, og børn med mange fregner eller rødt hår er særligt udsatte og skal
beskyttes ekstra med skygge og tøj, ligesom de kan have brug for en ekstra indsmøring med solcreme og
evt. bruge en højere faktor.
Børn med mørk hud
Børn med mørk hud har et naturligt forsvar mod solens uv-stråling, men de kan stadig blive skoldede og få
hudskader. Det anbefales, at alle børn i dagtilbud solbeskyttes på lige fod.
Uv-indekset
Det kan være svært at vurdere, hvornår uv-indekset er 3 eller mere på legepladsen. Den gratis app kaldet
’UV-INDEKS’ giver det aktuelle UV-indeks på smartphones. Det aktuelle UV-indeks findes desuden på
www.dmi.dk, og dagens indeks kan findes i de daglige vejrudsigter.
Temperatur og uv-indeks hænger ikke nødvendigvis sammen. Uv-indekset kan nogle gange godt være højt,
selvom det er køligt (især om foråret ved blå himmel) og der er skyer på himlen. Her kan appen UV-INDEKS
være en hjælp, da den fortæller, hvad uv-indekset er både med og uden skyer.
Hold ikke børnene indendørs
Børnene bør ikke holdes indenfor, når solen er stærk. Det er nemlig vigtigt, at børnene har mulighed for at
være fysisk aktive udenfor, og sollys er nødvendigt for at danne D-vitamin.
D-vitamin
Solen er vores vigtigste kilde til D-vitamin. D-vitamin dannes hurtigt i huden, så der er ikke behov for
længerevarende ophold i solen. Kroppen kan godt danne D-vitamin, selvom man beskytter sig i solen.
Undersøgelser har vist, at personer, der bruger solcreme, kan have samme D-vitaminstatus som personer,
der ikke bruger solcreme.