{"id":1796,"date":"2026-05-02T20:49:25","date_gmt":"2026-05-02T20:49:25","guid":{"rendered":"https:\/\/simfri.dk\/?page_id=1796"},"modified":"2026-05-02T20:51:09","modified_gmt":"2026-05-02T20:51:09","slug":"0-klasse-dansk","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/simfri.dk\/index.php\/0-klasse-dansk\/","title":{"rendered":"0. klasse – Dansk"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t \t

\n\t\t\t\t\t\u00c5rsplan\t\t\t\t<\/h1>\n\t\t\t\t\t\t <\/div>\n\t\t\t
\t\t <\/span><\/span>\n\t\t\t<\/div>\t\t
0. klasse dansk<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/header>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

\u00c5RSPLAN FOR DANSK I 0. KLASSE 2025-2026<\/strong>
De overordnede m\u00e5l for 0. klasse p\u00e5 SimFri:
– Undervisningen i 0. klasse bliver tilrettelagt, s\u00e5 b\u00f8rnene opn\u00e5r b\u00e5de faglige og sociale f\u00e6rdigheder.
– 0. klasse skal give eleverne mulighed for at blive fortrolige med skolen og skabe fundamentet for den videre skolegang.
– Der bliver taget udgangspunkt i elevernes foruds\u00e6tninger og trygge rammer skabes for dem i den \u201dnye verden\u201d.
– Tilgangen til undervisningen i 0. klasse er ved hj\u00e6lp af l\u00e6ringsaktiviteterne i eksperimenterende, unders\u00f8gende og legende aktiviteter. L\u00e6ring gennem leg har en central rolle, b\u00e5de i projektuger og i den daglige undervisning.
– Fokus er udvikling af b\u00f8rnenes nysgerrighed, lyst og motivation for at l\u00e6re.
– Derudover er der stor fokus p\u00e5 klassens indbyrdes f\u00e6llesskab og klassekultur.
Vi arbejder ud fra et l\u00e6ringssyn hvor:
– M\u00e5lene for undervisningen er synlig for eleverne, og der f\u00f8lges op p\u00e5 dem.
– Eleverne f\u00e5r aktiv erfaring med at anvende viden og v\u00e6rkt\u00f8jer.
– Eleverne bliver bevidste om egne l\u00e6reprocesser, har medbestemmelse og t\u00f8r at tage ansvar.
Struktur i 0. klasse:
– Der er fokus p\u00e5 en fast daglig struktur, hvor vi sammen starter dagen op ved at gennemg\u00e5 dagens program. Derudover er der fokus p\u00e5 generel visuel underst\u00f8ttelse.
– Vi bruger hjernepauser i l\u00f8bet af undervisningen, da det oplevedes at eleverne herved har st\u00f8rre foruds\u00e6tninger for, at modtage l\u00e6ring og fastholde koncentrationen.
– I 0. klasse bruger vi et \u2018makkersystem\u2019 (cooperative learning). Det betyder at alle pr\u00f8ver at sidde ved siden af alle (f\u00f8rst en dag ad gangen, herefter p\u00e5 ugentlig basis)
Det g\u00f8r vi fordi:
– Alle har mulighed for at skabe gode erfaringer med hinanden, hvilket fremmer klassens f\u00e6llesskab, samt elevernes individuelle trivsel og tryghed.
– Underviserne f\u00e5r hurtigt et \u00f8je for hvilke makkerpar, der er gode samarbejdspartnere, samt hvilke makkerpar, der har brug for st\u00f8tte fra de voksne.
– Det giver b\u00f8rnene en tryghed, at de ikke selv skal navigere i at finde samarbejdspartnere til gruppearbejde\/lege.
– Eleverne f\u00e5r styrket evnen til, at samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere.
– De elever der er fagligt udfordret f\u00e5r succesoplevelser, n\u00e5r de sammen med deres makker lykkedes med opgaverne. Samtidig er det nemmere at \u2018fejle\u2019 i en opgave n\u00e5r man er to der samarbejder om dem.
– Eleverne vil givetvis opfordre hinanden til at deltage, da der ganske enkelt er brug for en makker til de forskellige opgaver. Dette vil formentlig fremme motivationen for dem, der synes det er sv\u00e6rt.
Kommunikation til\/inddragelse af for\u00e6ldre:
– Foruden \u00e5rsplanerne, vil der p\u00e5 intra v\u00e6re adgang til ugeplaner. I ugeplanerne kan for\u00e6ldrene se hvad der skal ske i forskellige fag og dage. Det er ogs\u00e5 i ugeplanen, der kan st\u00e5 ting der skal medbringes, laves hjemme mm.
– N\u00e5r det giver mening vil der blive sendt et ugebrev til for\u00e6ldrene. Det kan bl.a. v\u00e6re ved s\u00e6rlige begivenheder eller n\u00e5r der skiftes til et nyt forl\u00f8b jf. \u00e5rsplanerne.
– Der afholdes for\u00e6ldrem\u00f8der og arrangementer p\u00e5 skolen.
– Der afholdes skole\/hjem samtaler to gange \u00e5rligt.
– Eleverne vil under nogle af forl\u00f8bene f\u00e5 opgaver med hjem, som skal udfyldes i samarbejde med for\u00e6ldrene. Det opleves, at have stor betydning for elevernes l\u00e6ring, n\u00e5r for\u00e6ldrene er inddraget i deres faglige virke og dermed ogs\u00e5 i deres dagligdag p\u00e5 skolen.
Uge
Forl\u00f8b
F\u00e6rdigheds- og vidensm\u00e5l
33-35
Opstart i b\u00f8rnehaveklassen Delforl\u00f8b: Tegne
Form\u00e5let med dette forl\u00f8b er, at eleverne med afs\u00e6t i noget de kender fra b\u00f8rnehaven (tegne) f\u00e5r ro til at:
– Blive fortrolig med skoledagens struktur
– L\u00e6re regler og rammer i klassen, frikvarterer, morgensamling mm.
– Blive fortrolig i deres relationer med b\u00e5de b\u00f8rn og voksne
– L\u00e6re konceptet; lektier
– \u00d8ve koncentration ift. at holde og bevidst styre blyanten, tegne indenfor stregerne mm., som er v\u00e6sentlige f\u00e6rdigheder, n\u00e5r der senere skal indkodes (skrive)
36-37
Opstart i b\u00f8rnehaveklassen Delforl\u00f8b: Remser
Som ovenst\u00e5ende er dette forl\u00f8b designet s\u00e5ledes at eleverne oplever, at der er stor fokus p\u00e5, at alle bliver fortrolige med at g\u00e5 i skole, mens det faglige er noget de er bekendt med fra tidligere i b\u00f8rnehaven eller i hjemmet. Derudover er arbejdet med remser v\u00e6sentligt, da eleverne her f\u00e5r kendskab til sprogets rytme og ordlydssammenh\u00e6nge. Arbejdet med rytmer gavner p\u00e5viseligt elevernes foruds\u00e6tninger for at l\u00e6re at indkode (skrive) og afkode (l\u00e6se).
38-40
Forl\u00f8b om mundmotorik og det rigtige skrivegreb
M\u00e5let med forl\u00f8bet ang. mundmotorik er, at give eleverne foruds\u00e6tning for at kunne udf\u00f8re, m\u00e6rke og beskrive det der foreg\u00e5r i taleorganerne, n\u00e5r der skal udtales ord. Derudover giver forl\u00f8bet os, et f\u00e6lles sprog for hvordan munden er formet, hvor tungen er placeret osv., n\u00e5r vi skal samarbejde om lydene i bogstaver og ord. M\u00e5let med forl\u00f8bet ang. det rigtige skrivegreb, er at eleverne bliver bevidste om hvordan de holder p\u00e5 blyanten. Vi l\u00e6rer at fingrene har forskellige form\u00e5l og placeringer og hvorfor det er vigtigt at holde rigtigt p\u00e5 blyanten.
41
Sundhedsuge
42
Efter\u00e5rsferie
43-45
Forl\u00f8b om lyde
Eleverne bliver \u00f8vet i at rette deres opm\u00e6rksomhed mod en bestemt lyd, samt at sortere uv\u00e6sentlige lyde fra. De f\u00e5r tr\u00e6net deres evne til at fastholde en lyd i deres bevidsthed, samt at have fokus p\u00e5 lydens egenskaber. Disse f\u00e6rdigheder er vigtige som fundament for den senere bogstavsindl\u00e6ring. I dette forl\u00f8b f\u00e5r eleverne ogs\u00e5 viden om
l\u00e6seretning og tekstopbygning, samt det at koble bestemte lyde til bestemte m\u00f8nstre, som n\u00e5r vi l\u00e6ser og skriver.
46
Projektuge
47-50
Rimeforl\u00f8b (og lidt julehygge)
Form\u00e5let med dette forl\u00f8b er, at tr\u00e6ne elevernes fonologiske opm\u00e6rksomhed p\u00e5 ordene, alts\u00e5 at v\u00e6kke fonembevidstheden. I dette forl\u00f8b f\u00e5r eleverne viden om, at ord kan have en lydm\u00e6ssig sammenh\u00e6ng, foruden sammenh\u00e6ng gennem ordenes betydning. Elevernes evne til at rime, gavner dem p\u00e5 sigt, n\u00e5r der skal l\u00e6res at l\u00e6se. I dette forl\u00f8b \u00f8ves eleverne i at tale h\u00f8jt og tydeligt. En egenskab der senere vil hj\u00e6lpe dem n\u00e5r der fx. skal inddeles ord i stavelser.
51-1
Juleferie
2-4
Forl\u00f8b om s\u00e6tninger og tekstopbygning
For senere at f\u00e5 succes med at l\u00e6se og skrive, er det v\u00e6sentligt at eleverne har viden om hvordan en tekst er bygget op. I dette forl\u00f8b l\u00e6rer eleverne: – Forskellene p\u00e5 ord, s\u00e6tninger og tegn – Hvad en s\u00e6tning best\u00e5r af – Hvilken retning vi l\u00e6ser og hvor en tekst starter – Inddele ord med mellemrum, b\u00e5de n\u00e5r der indkodes (skrive) og afkodes (l\u00e6se) – Hvad der adskiller s\u00e6tningerne og at en s\u00e6tning godt kan forts\u00e6tte nede i n\u00e6ste linje – Forskelle p\u00e5 korte og lange ord Det er vigtigt at eleverne l\u00e6rer forskelle p\u00e5 ord og s\u00e6tninger, n\u00e5r der i n\u00e6ste forl\u00f8b skal inddeles i stavelser.
5-6
Teateruger
7
Vinterferie
8-11
Forl\u00f8b om stavelser
I dette forl\u00f8b l\u00e6rer eleverne at
inddele ord i stavelser og er derved et skridt l\u00e6ngere i deres fonologiske bevidsthed. Eleverne l\u00e6rer at lytte sig frem til rytmen og lydene i ordene og bruger denne viden til, at inddele ordene i mindre og mere overskuelige bidder. Denne \u00f8velse g\u00f8r det mere overskueligt for eleverne at l\u00e6re at l\u00e6se og skrive. Eleverne f\u00e5r i dette forl\u00f8b ogs\u00e5 viden om forskellene p\u00e5 konsonanter og vokaler.
12-13
Bogstavindl\u00e6ring
M\u00e5let med dette forl\u00f8b er, at l\u00e6re b\u00f8rnene om bogstaverne og alfabetet, s\u00e5ledes at alle kan sammenholde bogstavets navn og lyd med dets form (grafem). Vi bruger h\u00e5ndfonemer, figurer og remser til at indl\u00e6re bogstaverne. Eleverne skal i l\u00f8bet af dette forl\u00f8b kunne skrive alle bogstaverne – dette er opstartet l\u00f8bende gennem de andre forl\u00f8b.
14
P\u00e5skeferie
14-16
Bogstavindl\u00e6ring
17-19
Forl\u00f8b om forlyde
Form\u00e5let med forl\u00f8bet er, at eleverne l\u00e6rer at blive opm\u00e6rksomme p\u00e5 og kan udskille en enkelt lyd i et ord. De l\u00e6rer at forlyden svarer til det f\u00f8rste bogstav i ordets lydrette gengivelse.
Der er dannet basis for at nogle af eleverne begynder at skrive lydrette ord.
20
F\u00e6lles lejrskole
21-23
Forl\u00f8b om trylleord
I dette forl\u00f8b, er der fokus p\u00e5 trylleord, som forst\u00e5es som et ord, der ved hj\u00e6lp af en ny forlyd bliver tryllet om til et andet ord, med en anden betydning eks.; S+AND=SAND. Herigennem \u00f8gedes elevernes forst\u00e5else for at
bogstaverne danner lydmasser og de f\u00e5r nemmere ved at h\u00f8re hvilke ord bogstavernes lyde danner.
24-26
Lydering
Eleverne begynder at s\u00e6tte bogstavernes lyde sammen til ord, b\u00e5de n\u00e5r der skal l\u00e6ses og skrives.
Planen er lavet med forbehold for \u00e6ndringer.
Pernille Jensen & Sara Andreasen<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00c5rsplan 0. klasse dansk \u00c5RSPLAN FOR DANSK I 0. KLASSE 2025-2026De overordnede m\u00e5l for 0. klasse p\u00e5 SimFri:– Undervisningen i 0. klasse bliver tilrettelagt, s\u00e5 b\u00f8rnene opn\u00e5r b\u00e5de faglige og sociale f\u00e6rdigheder.– 0. klasse skal give eleverne mulighed for at blive fortrolige med skolen og skabe fundamentet for den videre skolegang.– Der bliver taget udgangspunkt […]<\/p>\n<\/p>

Continue Reading<\/span><\/i><\/a><\/div>","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":50,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1796","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/simfri.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1796","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/simfri.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/simfri.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/simfri.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/simfri.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1796"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/simfri.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1796\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1803,"href":"https:\/\/simfri.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1796\/revisions\/1803"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/simfri.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1796"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}